Der er i dag kun ganske få metaltrykkerier tilbage i Danmark, en branche med flere 100 år på bagen. I dag har maskinindustrien desværre fået overtaget, men når det drejer sig om specialopgaver, gørtlerarbejde samt renovering af historiske ting, bl.a. vedrørende fredede bygninger og bevaringsværdige huse, så er der bud efter det gamle håndværk. Derudover arbejder vi også meget med specialdesignede lamper.
Metaltrykning, et spændende flere hundrede år gammelt håndværk lever i bedste velgående i Rødme på Sydfyn.
Specialopgaver og gørtlerarbejde
Rødme Metaltrykkeri på Sydfyn er en af Danmarks ganske få virksomheder i en branche med over 100 års stolt håndværkstradition. Maskinindustrien har desværre overtaget produktionen, men når det drejer sig om specialopgaver indenfor metaltryk, gørtlerarbejde, prototyper, renovering af historiske ting bl.a. til bevaringsværdige og fredede bygninger eller virksomheder, der kun skal have produceret mindre serier, så er der bud efter det gamle håndværk.
Foruden håndlavede ting produceret på gammeldags trykbænk, kan Metaltrykkeriet i Rødme også i samarbejde med en god kollega tilbyde arbejde udført på 135 tons hydraulisk metalpresse, hvilket giver mulighed for at løse stort set alle opgaver.
Stolte, gamle håndværkertraditioner
Metaltrykkeriet er et enkeltmandsfirma, der ejes af Steffen Sørensen, som udover at være specialiseret i metaltrykning også har mange års erfaring som klejnsmed og svejser, derfor kan der også udføres klejnsmedearbejde og svejsearbejde i almindelig stål, rustfri stål, aluminium, kobber og messing.
Metaltrykkeriet i Rødme er stolte over vores gamle håndværkstraditioner. Derfor finder du ikke ting, som vi har købt færdigproduceret. Alle vores produkter bliver lavet i hånden på eget værksted, hvorfor du hos os ikke finder standard hyldevarer. I øvrigt er alle billeder på vores hjemmeside udelukkende ting, som vi selv har produceret.
Vi er derfor specialister i specielle opgaver – Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har en opgave, som du ønsker, vi skal kigge på – Intet er for specielt og ingen opgave er for lille.
“Med os som samarbejdspartner er mulighederne mange, idet næsten kun fantasien sætter grænsen!”
Venlig hilsen
Steffen Sørensen